Jeg er blevet nysgerrig på principper. Ikke sådan nogle principper som i en ”principsag”, men den slags principper eller overbevisninger, som vi stiller op for os selv.
Det kom sig af en sjov episode under noget efteruddannelse. Efter en pause satte vores underviser os til at lave en tegning med 12 forskellige objekter – blandt andet et hus, et bjerg, en drage, en sø, en sol, et træ og så videre. Ligesom de andre studerende tegnede jeg derudad uden at vide, hvad tegningen skulle bruges til. Vel vidende at den gode Peter ikke beder os gøre noget, uden at der er et klart formål – og det skal jeg love for, at der var.
Da vi var færdige, gennemgik han tegningerne, som (selvfølgelig) viste sig at have en dybere betydning. Hvert objekt havde nemlig sin egen betydning, for eksempel sagde træets stamme noget om ens personlighed, og bjerget symboliserede principper. Da han nåede til min tegning udbrød han: ”Her er godt nok nogle stærke principper! Hvad er det med dig og alle de takker og tinder på bjerget? Er det fordi, du ikke må være for meget?
Det ramte mig lige i hjertekulen, og jeg tænkte som en gal over, hvad det handlede om. Det gjorde mig virkelig nysgerrig – ikke bare på mine egne principper, men på principper i det hele taget. Alle de regler / overbevisninger, vi sætter op for os selv, og som måske ender med at spænde ben for, at vi kan leve livet fuldt ud.
Principperne kunne eksempelvis lyde:
– Du må ikke være for meget.
– Du skal præstere for at være noget værd
– Man må ikke lege sig til noget, man skal knokle. Og yde for at nyde.
– Det gælder ikke, hvis man er kommet let til noget.
Jeg fandt ud af, at jeg havde mange principper – alt for meget ”jeg bør” og ”jeg skal”, som fik lov at fylde for meget, og det er jeg ved at lave om på, for sådan vil jeg ikke leve mit liv. Jeg ankerkender dog også, at nogle af mine principper samtidig også er ressourcer, der rummer noget godt og i høj grad har været med til at forme mig og mit liv. Der kan være en kæmpe drivkraft i nogle af dem. De må bare ikke tage magten. Det er som med desserter, drinks og Netflix-serier: Alt med måde 😉 Grundlæggende er det godt, hvis man selv kan regulere, hvor meget man lever efter principperne – og ikke lader sig styre af, hvad man tror, andre synes eller tænker.
Mine nye principper lyder mere i retning af:
– Jeg gør det her, fordi jeg føler for det, ikke fordi andre forventer det af mig.
– Jeg er et værdifuldt menneske, som er værd at holde af – også de dage, jeg ikke ”performer”.
– Jeg bliver accepteret og respekteret for den, jeg er.
– Jeg gør ting, som gør mig glad.
Jeg er blevet meget mere opmærksom på at være styret indefra og være karavanefører i mit eget liv og ikke ydrestyret – det vil sige leve mit liv i forhold til, hvad andre forventer af mig, før de kan holde af mig.
Prøv at undersøge dit eget liv for yderstyrede principper ved at holde øje med, om du har en stemme, der hele tiden hvisker dig i øret: ”Du burde…” og ”Nu skal du altså også…” Og lav så en liste med det modsatte – nogle ønske-principper.
Alene det at rette noget opmærksomhed mod ens principper kan være givende. Og måske finder du ud af, det er nemmere end du troede at spænde ben for alle de tossede regler, som spænder ben for, at du lever dit liv fuldt ud.
