Der er sagt og skrevet meget om, hvad denne Corona-tid gør ved os. Isolation bruges som torturmetode, og mennesket kan dø af ensomhed. Men kan der også komme noget godt ud af at være sendt hjem på ubestemt tid?
De seneste mange uger og måneder er vi blevet fyldt med historier om, hvordan det er være til her under Corona-pandemien. Det helt særlige er, at vi alle er i samme båd. Alle mennesker verden over ved, hvad du taler om. Vi har alle et forhold til det at være sendt hjem, at være isoleret og væk fra dem og det, vi kender og færdes i normalt.
Det er ikke tilfældigt, at isolationsfængsling begrænses til få dage. Det er hårdt for psyken at være væk fra kontakten med andre. Medierne taler om alle dem, der er døde og vil dø af Covid-19, men der vil formentlig også være nogle, der dør af ensomhed. Det kan mennesker godt. Vi mennesker er designet til samvær. Uden relationer går vi til.
Det er vigtigt for os at føle, vi er en del af et fællesskab. Og hvis man skal tale om noget positivt, der kan komme ud af den vanvittige situation, vi sidder i, så kunne det være styrkede relationer.
Man opdager måske sig selv i en ny måde at være i relationer på. Hvem er det, du savner? Hvem er det, der er dine livgivende relationer? Det kan være din bedste ven, familiemedlemmer eller dine kolleger. Dem, der giver dig den der vitale følelse af at være en del af noget.
Måske finder du ud af, at man godt kan være en del af et fællesskab, selv om man er hver for sig. Måske finder du nye måder at udtrykke din hengivenhed, dit savn og din kærlighed på, når du ikke længere kan komme til at kramme og kysse dem, du godt kan lide.
Måske bliver du pludselig meget dygtigere til at sætte ord på. Måske bliver du et teknisk geni, der sætter virtuelle møder op i programmer, du ikke anede fandtes.
Når vi ikke kan gøre, som vi plejer, kan det godt styrke nærværet og give det nye dimensioner. Det kan åbne op for nye former for samvær. Skype-familiemiddage, virtuel fredagsbar, online langdistance-bingo og traveture med din veninde i et headset fra en gåsti et helt andet sted i landet. Forbud kan få kreativiteten til at blomstre, og samværet kan tage nye former. Men fællesskabet består, fordi vil VIL det.
Det kan også være, situationen her presser dig til at sætte ord på dine behov. Måske er du rigtig dårlig til at lade dinefølelser og behov fylde, fordi du altid lader dine børn, mand, chef eller andre komme først. Men de samværsformer, vi oplever med eksempelvis familien helt tæt på 24 timer i døgnet, kan gøre, at vores behov indefra bliver meget tydelige. Måske bliver det en gave for dig, at du – hårdt presset godt nok – lærer at mærke hvad dit system kalder på og ikke mindst lærer at reagere på det.
Det er klart, det har store samfundsmæssige konsekvenser med Corona-krisen, som på ingen måder er ønskværdige. Men den er her, den er et faktum, og det er isolationen også. Brug tiden fornuftigt. Benyt dig af roen – eller kræv den, hvis du ikke får den. Reflektér og understøt dit mentale immunforsvar ved at gøde dine bedste relationer. Lyt til andre, men også dig selv. Så kommer du styrket ud på den anden side …. Når Mette giver os lov at komme ud igen.
