Livets rygsæk

Forleden var jeg til et super inspirerende foredrag med Marie Brixtofte, der fortalte om de senfølger, man kan have, når man er vokset op i en dysfunktionel familie, hvilket hun bekriver i sin bog Bolsjefilosofi og andre leveråd.

Hun snakkede om ”rygsækken”: At vi alle har noget med i bagagen på godt og ondt – og det meste af det har vi har i rygsækken, har vi ikke selv pakket. Hun bad os tilhørere om at forestille os at blive sat på en øde ø med en rygsæk andre havde pakket for os!

Rygsækken eller bagagen er bare et rigtig godt billede på, at vi allesammen har forskellige ting med os fra vores barndom og liv. Og indholdet i rygsækken har stor betydning for, hvordan vi er i relationen med os selv og med andre.

Det meste af det, der ligger nede i rygsækken, har vi ikke selv pakket. Det er nogle andre, der har puttet ting ned i rygsækken for os. Derfor kan man godt synes, at der mangler noget i rygsækken.  Eller at der kun ligger ubrugelige ting, der kan stå i vejen for os. Men det er vores eneste rygsæk, og det er os selv, der har ansvaret for den. Men nogle gange er der brug for, at vi kigger på indholdet sammen med andre.

Det er det, jeg har arbejdet med i flere år: Hvordan man tager det, livet byder én og får noget godt ud af det? Det er ofte hovedtemaerne i terapisessionerne med mine klienter – og har også været det i min egen terapi. Selv har jeg både fundet ressourcer og er blevet bevidst om, at dét der indimellem driller mig eller står i vejen, også relaterer sig til indholdet i rygsækken.

Vi kan godt sætte os ned og blive sure og indtage det, vi kalder offerrollen – det vil sige, at vi bliver ofre i vores eget liv – eller vi kan beslutte os for at kigge på rygsækkens indhold: Tage tingene op dernedefra, kigge nysgerrigt på indholdet og overveje, hvad det faktisk kan bruges til og måske være nysgerrige på, hvor det kommer fra.

Når vi tager ansvar for indholdet, tager vi også ansvar for vores eget liv – og vi bliver ikke ofre. Tværtimod kan indholdet, som måske ikke virkede ideelt fra starten, vise sig at blive en ressource, vi kan trække på senere – eller måske trækker vi allerede på den helt ubevidst. Indholdet kan ende med at gøre dig stærkere, mere indsigtsfuld og mere empatisk.

Vi behøver ikke tage alt på én gang, men det er vigtigt, vi tager det hele op, kigger på det nysgerrigt og ved hvad der ligger dernede. Det kan være, vi lægger noget ned igen, fordi vi er bange for, at det skal ændre vores omgivelsers billede af os. Måske er der noget, vi ikke er klar til at vise verden endnu. Så det er OK at lægge det ned igen. Så længe vi har forholdt os til det og er bevidste om indholdet, er vi gået konstruktivt til vores rygsæk.

Det kan aktivere mange forskellige følelser at studere rygsækkens indhold, og det kan være svært at kigge på det alene. Det kan fylde én med stor ensomhed, men hvis vi gør det med en psykoterapeut, coach eller en god veninde bliver det ofte nemmere at se mulighederne og sætte tingene i perspekt, åbne op og være nysgerrig, folde det ud og få øje på ressourcerne.

Det kan godt være, det ikke ligefrem ligner gaver, der ligger der i dit livs rygsæk. Men når vi får øje for indholdet, tager tilløb, folder det ud, navigerer i det og udvikler os med det, så vil du se, at der er en kraft i alt det, du har oplevet. Det er det, som har formet dig og gjort dig til lige netop det unikke menneske, du er.